1/6-2010

Hjulet F.c. - 5c Bajern

2 - 4

- 9. Runde

Dato: 1/6-2010
Kl.: 19:15

 

Kampens Spiller: Thomas Ege

Kampreferat: Det var en spændt 5c Bajern trup der mødte op på "Wheel of Fortune", Hjulet F.c.'s hjemmebane. Ikke nok med at det var 6 kampe siden sidste sejr til de Lime-grønne fra 5c Bajern. Det var i mellemtiden også blevet til 5 nederlag på stribe, og disse kampe følte truppen godt kunne have været vundet hvis ellers bare marginalerne og lidt held havde været på deres side. Det var desværre ikke tilfældet og derfor var truppen også blevet pisket gennem træning og fået fortalt igen og igen at intet andet end en sejr talte i denne kamp og i kampen om overlevelse i Gruppe B. Det var også kommet Bajern spillerne for øre at deres tidligere målmand havde valgt at prøve lykken hos de sort-trøjet fra Hjulet F.c.

Dommeren fløjtede kampen igang og der var fra første minut budt op til en kamp med spænding, nærkampe og intriger. Det startede helt fantastisk for 5c Bajern der inden for de første minutter havde sat sig på spillet og Freiler havde kampens første store chance med et flot skruet skud på mål, dette skud blev desværre pareret af Hjulet's nye målmand og kampens første hjørnespark var en realitet. Dette hjørnespark eksekverede Ibo helt perfekt og bolden lå fantastisk til Thomas som dog desværre fik sparket bolden forbi mål. Bolden blev sparket op og Lennart kunne nemt erobre bolden, han løb et par meter og sparkede herefter bolden videre op af banen til Ibo som prøvede et skud på mål, desværre røg bolden et stykke forbi mål. Dette til stor ærgelse for Hasselby som stod helt fri foran mål og meget gerne ville have haft bolden. Bolden blev sparket op af Hjulet's keeper og de havde deres første skud på mål som Mads dog nemt kunne redde. Mads sendte bolden op af banen gennem først Heister så Peter som spillede bolden videre op til Thomas. Thomas havde et par flotte driblinger på midtbanen og sendte bolden videre op af banen til Hasselby som havde et skud på mål. Dette skud blev desværre grebet ud af Hjulet's keeper. 5c Bajern sad på det meste af spillet og efter en hurtig erobring på midtbanen kunne Thomas prøve lykken foran mål, bolden blev dog braget et stykke over mål. Hjulet F.c. havde dog ikke tænkt sig at overlade hele spilstyringen til 5c Bajern og de havde da også en chance på mål, dette skud blev dog med lethed reddet af Mads i Bajern's mål. Der skulle dog ikke gå længe førend Hjulet F.c. havde endnu et skud på mål, denne gang ramte de stolpen. Heister fik erobret bolden i eget felt og førte bolden et par meter op af banen hvorefter han blev fældet. Dommeren så ingen anden udvej end at vise det gule kort frem til den af Hjulet's spillere der havde eksekveret tacklingen. Nu var der lige pludselig 7 Bajern spillere på banen mod kun 6 mand fra Hjulet F.c.. 5c Bajern havde efterhånden sat sig godt på kampen og nu skulle de tæppebombes af 5c Bajern. Hasselby havde da også et skud på mål som endnu engang blev reddet af Hjulet's keeper. Der skulle dog ikke gå længe førend Hasselby igen skulle have en chance foran mål, denne gang på hovedstød. Men også denne gang blev bolden reddet af en storspillende keeper i Hjulet's mål. 5c Bajern havde nu sat sig på hele spillet og nu meldte Stoffer sig ind i kampen og prøvede et skud udefra, men også denne gang blev bolden reddet. Bajern havde nu fundet det helt store spil frem og efter at have erobret bolden på midten satte Skaarup i løb ned mod Hjulet's mål, herefter han lagde han an til en stikning som lå helt perfekt til Hasselby som vendte på en tallerken og bragede til bolden. Desværre røg bolden forbi målet. Det var tydeligt at se at Hasselby var en smule i krise over ikke at kunne score og han begyndte da også at føle sig lidt ligesom Jon Dahl i hans største scoringskrise i lang tid. Bolden blev givet op og denne gang erobrede Elias bolden på midtbanen hvorefter han med helt fantastiske driblinger som ville have gjort Cristiano Ronaldo misundelig fór op af banen, fik afdriblet 2 mand hvorefter den tredje dog fik erobret bolden og nu gik det hurtigt den anden vej. Hjulet havde øjnet sin chance med hele Bajern's offensiv hængende på den anden side af banen og de satte igang ned mod Bajern målet. Efter at have afspillet forsvaret kunne de bringe sig på 1-0. Efter dette mål gav dommeren tegn til at spilleren der tidligere havde fået det gule kort kunne tiltræde banen igen. Direkte herefter valgte dommeren dog at fløjte første halvleg af.

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel før Hjulet F.c. havde forøget sin føring til 2-0. Nu begyndte krisen at afspejle sig hos flere Bajern spillere men heldigvis ville Freiler det anderledes og efter at have modtaget bolden på midten satte han i løb ned mod Hjulet's målfelt hvorefter han med indersiden af foden skød bolden over i modsatte hjørne og ind bag Hjulet's keeper, dette til stor irritation for 5c Bajern's tidligere keeper. Nu stod den 2-1 og Bajern spillerne begyndte igen at tro på at det var muligt at vende denne kamp. Hjulet F.c. skulle dog igen skabe panik da de havde et skud på mål som ramte indersiden af stolpen, dansede hele vejen over stregen til den anden stolpe hvorefter Mads dog kunne bokse bolden væk. Dette satte gang i en Bajern offensiv og resulterede i et hovedstød fra Ibo som dog blev reddet af Hjulet's keeper. Bolden blev kastet ud og denne gang var det Peter der prøvede lykken i kraft af et langskud. Dette skud blev opsnappet af en af Hjulet's forsvarsspillere som spillede tilbage til Hjulet's keeper. Efter at have observeret at Skaarup var i fremdrift mod bolden ville keeperen finte Skaarup men havde ikke lige lagt mærke til hvor tæt på mållinien han stod og hele stadion kunne se bolden trille over stregen til 2-2. Dette skabte naturligvis glæde hos Bajern spillerne og de få supportere som havde taget den lange rejse til stadionet "Wheel of Fortune". Efter at have givet bolden op var Bajern lynhurtigt på bolden og Skaarup havde endnu et skud på mål som Hjulet's keeper fik pareret ud til hjørne. Dette hjørne førte ikke noget nævnenyttigt af sig. Hjulet havde herefter en chance som Mads dog let kunne redde og lynhurtigt fik Mads sat gang i en offensiv aktion som førte til at Peter havde et skud lige forbi mål. Hjulet gav bolden op og igen var Bajern lynhurtigt over Hjulet's spillere, fik erobret bolden og nu var Skaarup alene med keeperen. Skaarup fik dog ikke ordentlig kontrol på sit skud og han bragede bolden forbi målet, tiltrods for at dette nok var kampens største chance foran mål. Da Hjulet's keeper endnu engang havde givet bolden op var Stoffer første mand på bolden og nu satte han farten op og kunne let og elegant drible forbi en forsvarsspiller og var nu i løb alene mod keeperen. Hjulet's keeper gik ud af feltet og med knopperne først fik han fældet Stoffer. Dommeren var endnu engang på rette sted og fik for anden gang i kampen fundet det gule kort frem og nu var Hjulet F.c. igen nede på 6 mand. Peter tog den lange vej for en ældre herre op af banen, væk fra sin vante forsvarsplads og op i angrebet for at tage dette frispark. Peter fik da også godt med kraft på skuddet som dog desværre røg over mål. Nu havde Bajern sat sig på hele spillet og efter et mindre panisk frispark begået mod Heister mente Thomas at han havde styr på dette frispark. Efter at have sonderet terrænet løb han mod bolden, ramte den perfekt og bolden fløj i en flot lige linie forbi forsvaret og op i modsatte hjørne. Perfekt eksekveret og nu førte 5c Bajern for første gang i kampen med resultatet 2-3. I de døende minutter havde 5c Bajern dog ikke fået nok og de ville have mere. Elias tog igen en flot dribletur op af banen, spillede den videre til Stoffer som med et brag af et skud kunne score til slutresultatet 2-4 til 5c Bajern favør.

Coach's Corner: Endelig en sejr og en flot en af slagsen. Vi spillede som et hold og tabte ikke hovedet tiltrods for at være bagud med 2-0 i starten af første halvleg. Det var fantastisk at være en del af truppen og opleve den positive stemning der var at spore hos alle. Nu er vi sikret en plads i B-rækken og dette er stadig med en kamp tilbage i ligaen. B-rækken var målsætningen før sæsonstart og den er hermed indfriet. At vi så ligger på en 8. plads betyder ikke så meget. At kunne holde fast i B-rækken var det vigtigste og nu gælder det bare om at bevare stemningen og det gode humør, så skal sejrene nok komme til os. Det er jeg overbevist om. Flot spillet af alle.. 

 

Dagens Karaktér på 13-skalaen:

 

Navn: Beskrivelse: Karakter:
     
Thomas Kampgejsten lyste ud af ham, f... godt gået forrest 10
Freiler Mandens bedste kamp, med mål 10
Mads Endnu en flot kamp med mange redninger 9
Heister Forsvarsgeneralen er tilbage, mange gode indgreb 8
Ibo Mange gode udfordringer og stort løbepensum 8
Elias Flot arbejde og sikke dribler, de snorer endnu ;o) 8
Peter Endnu engang en sikker skanse bagved 8
Skaarup Han er tilbage og sikken fart 8
Stoffer Stabil arbejdsindsats over hele banen 8
Hasselby En sikker skanse at spille den op til, men håber skarpheden kommer tilbage efter ferien ;o) 7
Lennart Gode rush op af banen, men manglende retur løb 7
Mads' kone Manglede både tilråb og cheerleader-kostume 6