18/5-2010

Free Players - 5c Bajern

5 - 2

- 7. Runde

Dato: 18/5-2010
Kl.: 19:15

 

Kampens Spiller: Nico "Turbo Negro" Harder

Kampreferat: Denne kamp var af mange på forhånd blevet kategoriseret som en højrisiko kamp og der var da også flere betydningsfulde personer fra AMS at finde på lægterne på Free Stadium. Enkelte spillere fra 5c Bajern var også en smule mærket af denne stemning da de som udebanehold ankom til denne heksekedel af et stadion. Spillerne klædte om og begyndte at varme op. opvarmningen føltes som en uenelighed da det samtidig lige var blevet annonceret at dommeren var for sen på den...

Efter at være kommet et par minutter for sent fløjtede dommeren kampen igang og der var fra første fløjt drøn på denne kamp. Småspil fra Free Players side gav ikke Bajern anden mulighed end at give et frispark, heldigvis havde Bajern's nyindkøbte keeper, Bo, set hvor bolden var på vej hen og han fik let og elegant blokeret bolden. Herefter fulgte et langt målspark op til Thomas som rykkede forbi 2 mand på Free Players banehalvdel og han spillede bolden videre til Hasselby som dog ikke kune nå at vende hele kroppen rundt og bolden blev derfor hurtigt erobret af Free Players. Herefter bølgede spillet frem og tilbage og begge hold var tændte til denne kamp hvilket da også kom til udtryk i form af en masse frispark, flest frispark fik dog 5c Bajern i disse første 15 minutter. Efter et kvarters spil blev Freiler skiftet ind og ud gik Lennart. Lennart havde ellers været en fin bagerste skanse men det var ikke til at tage fejl af at manden havde ageret keeper de sidste par kampe hvilket da også var til at se på hans form og denne meget tidligere udskiftning. Efter udskiftningen lagde 5c Bajern pres på Free Players og det blev til først et skud på mål fra Nico og derefter endnu et skud fra selvsamme spiller selvom Hasselby stod helt fri foran mål. På dette andet skud prøvede Nico at placere bolden i modsatte hjørne. Havde det ikke været for en mirakel-redning af Free Players' keeper havde Bajern bragt sig foran. Noget kunne tyde på at Hasselby over natten var blevet tynd som en pind. Hans holdkammerater havde da ihvertfald utroligt svært ved at se ham selvom han flere gange stod fri helt alene foran mål. Bajern foretog endnu en udskiftning. Denne gang udgik Ibo og ind kom Skaarup. Skaarup var egentlig tiltænkt en plads hos de startende 7 men efter samråd med holdets læge blev det besluttet ikke at overbelaste anklen for meget. Skaarup nåede lige at komme ind så røg holdets alderspræsident, Peter, i græsset. Peter var dog hurtigt oppe igen. Efter selv at have taget frisparket var det nu Thomas' tur til at komme ned og ligge. Efter at have taget et frispark som desværre ikke blev til så meget blev kampen lynhurtigt vendt og Free Players kunne herefter score kampens første mål på en fejl fra Bajern's nyindkøbte keeper, Bo, der mente at han dækkede hele hjørnet af målet men ikke desto mindre fik de sparket bolden helt nede langs jorden og bolden røg kun lige akkurat ind i målet efter at have været millimeter fra kun at ramme stolpen. Bajern gav bolden op og med det samme fik Nico endnu engang skabt en chance og endnu engang stod Free Players' keeper det rigtige sted. Bajern lagde pres på Free Players og det blev da også til chancer fra både Hasselby og Ibo. Desværre blev skudene ikke til mere end chancer, heller ikke da Hasselby 2 minutter senere endnu engang havde et skud på mål. Nu havde Lennart, som var kommet ind igen, set nok og han satte igang med en flot dribletur og havde et skud på mål. Desværre for Bajern var deres keeper lynhurtig til at vende spillet og han fik sat gang i kontraspil som desværre resulterede i endnu et mål da Lennart som spillede i defensiven var blevet "fanget"  på den anden banehalvdel grundet sit skud på mål. Nu stod der 2-0 på lystavlen. Efter et par minutters presspil fra Bajern lykkedes det endelig for Skaarup at spille bolden til en helt fri Thomas som dermed kunne prikke bolden i mål og dommeren fløjtede umiddelbart herefter af til pause.

Efter pausen kom Bajern tilbage med fornyet energi og i pausen var der tydeligvis blevet snakket om at denne kamp sagtens kunne vendes. Det var bare et spørgsmål om at blive ved med at presse på. Dette lykkedes kun til dels og det affødte desværre ikke mål af sig selvom både Nico og Thomas kæmpede alt hvad de kunne. Herefter valgte Lennart endnu engang, grundet hans form, at lade sig skifte ud og ind kom Peter igen. Skaarup valgte også at lade sig udskifte for ikke at overbelaste anklen for meget og ind kom Krille-Polak. Dette satte lidt skub i tingene og Ibo som havde spillet en fantastisk kamp begyndte en helt vanvittig dribletur ned langs modstandernes banehalvdel. Det blev til 2 afdriblet modspillere og en tunnel på en tredje inden bolden blev sparket ud til indkast til Bajern. Indkastet blev dog ikke farligt og spillet vendte endnu engang og denne gang var det tæt på at gå galt for Bajern da Free Players havde et brag af et skud på stolpen. Hasselby som var blevet lettere irriteret over medspillernes manglende evner til at se ham selvom han stod fri op til flere gange valgte at lade sig skifte ud, ind kom Skaarup igen. Denne udskiftning hjalp dog ikke på at Free Players lige efter kunne score deres 3. mål på et skud udefra feltet. Bo, i Bajern's mål, havde desværre ikke lige taget højde for at AMS' greenkeeper endnu ikke havde udjævnet banen og bolden hoppede derfor let og elegant over foden på Bo og ind bag ham til 3-1. Det lyste ud af Bo at han var knust over at føre sit hold længere og længere væk fra sejren da denne kamp skulle være en tilbagevenden til professionelt fodbold for hans vedkommende og nu var hans debut vendt til at være et rent mareridt for ham i målet. Bajern gav bolden op og efter at være kommet et par meter ned af modstandernes banehalvdel blev Ibo brutalt slagtet. Peter tog den raske løbetur fra forsvaret op for at tage frisparket og det blev da også til et fantastisk frispark som dog desværre lige akkurat blev pareret ud til hjørne. Dette hjørnespark tog Skaarup og bolden sad som klistret fast til Nico's bong-garn og han prøvede at ryste bolden af sig og ind i mål. Desværre stod deres keeper endnu engang på rette sted og kunne igen slå bolden bag målet. Skaarup forsøgte igen med et hjørne som dog blev vendt til endnu et kontra og denne gang kunne Bo ikke stille noget op og nu stod den 4-1. Herefter valgte Thomas som havde leveret en fantastisk indsats at lade sig skifte ud og ind kom Freiler. Freiler var tidligere gået ud grundet tendensen til frispark begået mod 5c bajern som var blevet større og større. Af frygt for endnu en skade krydret med en misforståelse mellem spillerne på sidelinien og ham havde han lettere modvilligt ladet sig udskifte for derefter at opdage at han var blevet kaldt tilbage for at forsvare og ikke for at gå ud. Børnefornærmet havde han dog siddet udenfor kampen indtil nu. Freiler nåede da også kun lige at komme ind igen førend Bajern fik endnu et frispark. Igen var det Peter der stod parat til at tage det. Også dette frispark endte ud til et hjørne til Bajern. Skaarup tog hjørnet endnu engang men det blev ikke til mere end det. Krille var efterhånden blevet godt flad og lod sig skifte ud med Lennart. Free Players bevægede sig støt ned mod Bajern's mål og Nico så ingen anden udvej end at nedlægge en af Free Players' spillere. Dette frispark blev fatalt da Free Players endnu engang kunne score, denne gang til 5-1. Nu kunne Free Players for alvor lugte blod og havde det ikke været for Bo som havde måttet kæmpe sig tilbage i kampen havde der været mål. Heldigvis skulle der mere til at knække ham og han havde en fantastisk redning. Nu mente Bajern dog at det kunne være nok og de begyndte endnu engang at sætte sig på kampen. Desværre blev Bajern spillerne fældet hver gang de nærmede sig mål. Peter var dog hurtigt fremme på frisparkene og kunne sende 2 frispark efter hinanden utrolig tæt på mål. De røg dog over mål. Free Players' keeper var hurtig til at tage målsparket men endnu hurtigere var Skaarup til at opsnappe bolden og løbe lynhurtigt af sted ned mod deres mål. Til stor ærgelse for ham blev han dog fældet i feltet. Stadion blev stille og alle afventede dommerens reaktion på dette. Efter et par sekunders stilhed pegede dommeren dog på pletten og de medrejsende fans fra Bajern Ultras begyndte en jubel som ingen ende ville tage. Nico eksekverede let ved at sparke i modsat side end keeperen. Nu stod den 5-2 og Bajern mente stadig godt at de kunne vende kampen lige indtil Heister, som var kommet ind 2 minutter før, valgte at begå et så groft frispark at han blev vist det gule kort og et tidligt bad ventede ham herefter. Nu var løbet kørt og alle mand blev trukket tilbage i defensiven og efter et par gode redninger fra både Bo og resten af truppen kunne dommeren fløjte kampen af med slutresultatet 5-2.

Coach's Corner: Bravt kæmpet drenge. Vi må jo erkende at de var stor-favoritter inden kampen og at vi på den måde kan være med i kampen og stå med en følelse efter kampen af at vi sagtens kunne have vundet er mega ærgeligt. Dette resultat var bestemt ikke fortjent men sådan er fodbold nu engang.

 

Dagens Karaktér på 13-skalaen:

 

Navn: Beskrivelse: Karakter:
     
Nico Her og dér og alle vegne, flot løbearbejde samt M.O.M. 9
Peter Stort arbejde både defensivt & offensivt, rigtig gode frispark 8
Thomas Kæmpede bravt både defensivt og offensivt samt et mål 8
Freiler Gjorde sig spilbar, gode ryk, dog påvirket af fortiden holdene imellem 7
Ibo Kæmpede og havde flere gode aktioner, flotte driblinger 7
Marcus Super fedt med egen kameramand og supporter 7
Skaarup Gjorde sig spilbar, gode ryk og arbejdede godt for holdet 7
Krille Stort løbepensum men skal huske sine defensive pligter 6
Lennart Flere gode løb men kondien halter efter de seneste kampe som keeper 6
Bo Havde et par drops men også kun første kamp for holdet 5
Hasselby Prøvede at rykke flere gange men ikke meget at arbejde med 5
Heister Han kom, han så, han tacklede, Gult kort efter 2 minutter 5