De 12 bud for medlemmer af 5c Bajern:
Hos 5c Bajern betyder medlemmernes trivsel og velbefindende en stor den i hverdagen, derfor har ledelsen udarbejdet 5c Bajern’s 12 Bud.
Disse 12 Bud er en vejledning til hvordan DU skal opføre dig overfor dine holdkammerater,
vise den rette holdånd og det rette kammeratskab. Vi ser os selv som venner og kammerater i et socialt fællesskab båret af emotionelle værdier, med hjertet.
- Som medlem af 5c Bajern indgår du i et fællesskab. Spørg ikke kun hvad klubben kan gøre for dig, men også hvad du kan gøre for klubben, dit hold og dine kammerater.
- Husk at fodbold er en ædel sportsgren som du skal værne om. Spil efter reglerne og vis Fair Play.
- Giv det bedste af dig selv, både gennem din indsats og din opførsel.
- Tal ordentligt til både med - og modspillere, dommere og trænere.
- Gå på banen for at vinde, men acceptér også at du kan tabe. Du skal både tabe og vinde med værdighed.
- Acceptér forskelligheder og spilleniveau blandt dem du dyrker sport sammen med.
- Vær aktiv og positiv til træningen og kampe. Bak op om de forslag og oplæg som Coach kommer med.
- Vis respekt for arbejdet i klubben – tag selv initiativ til møder hvor man kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv end lyst og engagement.
- Giv opmuntring i både med – og modgang – giv ikke uberettiget kritik, men derimod positiv og vejledende kritik.
- Sørg for at betale dit kontingent og bøder til tiden. Alt andet giver andre unødigt besvær.
- Husk at melde afbud til træning og kampe i god tid.
- Respektér bødereglementet og undgå brok. Husk på at satserne er fastlagt i fællesskab og i sidste ende går pengene til medlemmerne i form af arrangementer og/eller nye materialer.
