Hvem er HOT & NOT lige nu?

 

HOT:

Marc Jespersen er en fantastisk spiller som er fundet på det frie transfer-marked. Han har udviklet sig meget over vinteren og Coach ser mange fremtidige muligheder i denne spiller.

Peter Rasmussen vil, hvis ellers han skriver under, suverænt være klubbens alders-præsident. Han har et fantastisk overblik på banen og kan tilføre holdet noget rutine og ro på banen. En spiller som Coach har store forventninger til.

Morten Skaarup er en helt igennem fantastisk spiller som kan skifte tempo i løbet af ingen tid. Er berygtet for sin hurtighed og bliver da også af mange kaldt Sonic.

Jesper Hansen er klubbens helt store håb for fremtiden på målmandsposten. Dog tager klubben en chance i at skrive med denne spiller da han har været skadet det sidste lange stykke tid. Dog udtaler han selv at han er på vej til fordums storhed.

Johnson kan gå hen og blive den helt store overraskelse i truppen. En all-round spiller som ikke er bange for at have bolden og udfordre modstanderne. Dog er han en smule tøvende grundet sin nuværende form.

 

Selvom klubben altid er på udkig efter talenter og kommende stjerner så er det desværre gået den forkerte vej for en række spillere:

NOT:

Carsten Flink har endnu engang valgt at prøve lykken hos Hjorten. Dog er han selvfølgelig stadig en spiller vi følger tæt, også fremover.

Martin Ysnæs er blevet overbevist om at græsset er grønnere på den anden side, og har valgt at prøve lykken andetsteds i AMS.

Nici Hansen har simpelthen valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Er sidst set på pub hvor han underholdt de lokale stamgæster med røverhistorier om hans storhedstid hos 5c Bajern.

Kasper Kristensen forsvandt for derefter at dukke op igen for derefter at forsvinde igen, denne spillers karriere var tydeligvis forbi. Er sidst set prøve lykken som sælger i El-Giganten.